Alternativets Franciska Rosenkilde beskylder mig i Berlingske for at gå med skyklapper på i min kamp for at få udenlandske turister tilbage på de trængte cafeer, restauranter og storlidende hoteller i København.
Hvis man slår ordet op i en ordbog, er skyklapper noget, som en arbejdshest får på hovedet, så den ikke bliver skræmt af pludselige indfald fra siden, som kan få hele læsset til at vælte. Og skræmt, det kan jeg godt blive. For jeg ved ikke, om Rosenkilde har opdaget, at København styrtbløder uden de udenlandske turister.