Hashmarkedet er en krudttønde, der venter på at eksplodere
Københavnere, politi og politikere er magtesløse overfor bandernes vold.

Københavnere, politi og politikere er magtesløse overfor bandernes vold.

Politiet har indført visitationszone på Nørrebro efter en række knivstikkerier, der angiveligt bunder i en ny konflikt mellem to konkurrerende bander.
Det kommer kun tre måneder efter, at en ung mand på 23 år blev slået ihjel i Pusher Street. Og at Berlingske kunne berette, at unge under 18 år i stigende grad bevæger sig ud i hashhandel på Christiania. Ud i de boder, der kontrolleres af byens største bander – Satudarah, Hells Angels, Bandidos og LTF. Banderne ligger i indbyrdes strid og opruster voldsomt. Senest har Hells Angels optaget gadebanden NNV, ligesom Bandidos har knyttet tætte bånd til banden Brothas. Det er i dén grad en krudttønde, der venter på at eksplodere.