Hvordan kan et tvetydigt smil henvendt til en syrer, når emnet faldt på tortur, og et navn af en fængslet journalist nævnt over en kop kaffe til en egypter, medføre fyringen af en dansk medarbejder på en offentlig menneskerettighedsinstitution finansieret af Folketinget?
Det letteste er at tro, at ledelsen på Institut for Menneskerettigheder har fejlbedømt situationen. Hvorfor beslutter ellers anstændige personer, der er udpeget til at »bidrage til gennemførelse af menneskerettigheder i ind- og udland«, som Folketinget har bestemt, ellers at gå arabiske regimers ærinde? For at forstå Institut for Menneskerettigheders bevæggrund må vi indse, at »det handler om mere end et smil«, som direktør Jonas Christoffersen har sagt det.
Del:
