Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hadforbrydelser foretages altså ikke kun af morderiske, hvide bondeknolde med MAGA-hatte

Der er desværre masser af hadforbrydelser, men ikke tilstrækkeligt mange til at retfærdiggøre fortællingen om at valget af Donald Trump har udløst en bølge af hvid, racistisk vold.

Jussie Smollett har tilsyneladende iscenesat en falsk hadforbrydelse med hjælp af to brødre med nigeriansk baggrund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Justin Tallis / AFP / Ritzau Scanpix

Hadforbrydelser forekommer.

Jeg bryder mig ikke synderligt om udtrykket, men lad os acceptere det som en moderne sammenfatning for forbrydelser - som regel voldelige overfald - der tager udgangspunkt i en eller anden form for fordom, hvad enten den er racemæssigt, religiøst, seksuelt eller politisk betinget.

Sidste mandag aften blev min ven Maajid Nawaz offer for en sådan forbrydelse. Han er grundlægger af tænketanken Quilliam, der især fokuserer på ekstremisme, og samtidig vært på LBC Radio. Mens han stod uden for Soho Theatre i det centrale London, kaldte en hvid mand ham en paki og slog ham i ansigtet. Overfaldet fandt sted efter, at Nawaz havde irettesat manden for at chikanere en asiatisk familie, fordi »de ikke var engelske.« Der var adskillige vidner.

Niall Ferguson Fold sammen
Læs mere
Foto: Niall Ferguson Anders Birger.

Jeg er sikker på, at adskillige politikere allerede har fordømt dette overfald. Men det eneste direkte citat, jeg har kunnet finde, skyldtes Labours indenrigsordfører Diane Abbott, der kaldte det »chokerende.«

I slutningen af sidste måned hørte vi om en anden hadforbrydelse. Ofret var den homoseksuelle sorte amerikanske skuespiller Justin Smollett, der hævdede at være blevet overfaldet i Chicagos Streeterville-kvarter af to hvide mænd med skimasker. »Det her er MAGA-land,« skulle de have sagt med en henvisning til Donald Trumps valgslogan, »Make America Great Again.«

De to mænd hældte blegemiddel over ham og hængte en løkke om hans hals, fortalte han politiet. Det var til sidst lykkedes skuespilleren at kæmpe sig fri.

Iscenesat fupforbrydelse

Da dette foregik i USA, var der straks flere politikere, som var parat til at give udtryk for deres bestyrtelse over denne frastødende hadforbrydelse. Demokratiske senatorer og præsidentkandidater som Cory Booker og Kamala Harris fordømte det som et forsøg på »en moderne lynchning.« Det eneste problem med lige denne forbrydelse er, at den tilsyneladende er blevet iscenesat af Smollett selv med hjælp af to brødre med nigeriansk baggrund. Den ene af dem har tidligere haft en tjans som statist i den TV-serie, Smollett medvirkede i.

Det var fristende at latterliggøre Smollett og de politikere og mediefolk, som lovlig hurtigt slugte hans historie. Det bedste svirp kom fra Titania McGrath - en socialt indigneret Twitter-profil, der nådesløst gør grin med woke kultur (nydansk for »vakt« og »bevidst«, red):

»Det er absolut nødvendigt at tro på Jussie Smollett,« tweetede hun. »For gør vi ikke det, så vil andre mennesker, der heller ikke er blevet overfaldet, måske ikke have modet til at stå frem.«

Alligevel er der noget mere alvorligt på spil her. Smolletts manipulation af offentligheden var måske lykkedes, hvis det ikke havde været for Andy Ngos utrættelige arbejde. Journalisten fra Portland fornemmede straks, at der var noget galt. I en temmelig overvældende Tweeter-tråd har han desuden opregnet flere end 30 falske hadforbrydelser de seneste to år.

Hvad motiverer folk til at lyve på den måde? Som jeg sagde, der er ikke mangel på virkelige hadforbrydelser. Ifølge FBI blev der i 2017 anmeldt flere end 7.000 hadforbrydelser i USA. I England og Wales var tallet det måske overraskende 94.000 for hadforbrydelser i samme periode. Det betyder ikke, at der er 13 gange flere voldelige overfald i Storbritannien end i USA, lige så lidt som de noget lavere tal for 2016 betyder, at der har været en bølge af voldsforbrydelser på det seneste. Statistikken afspejler blot en ny klassifikation af de evindelige overfald og hærværk til nu at være rubriceret som hadforbrydelser.

Ikke kun hvid vold

Problemet er, at der ikke er tilstrækkeligt mange af de virkelige hadforbrydelser til at retfærdiggøre den fortælling, som især venstrefløjen sætter så stor pris på, nemlig at valget af Donald Trump har udløst en bølge af hvid, racistisk vold. Kun halvdelen af de kendte hadforbrydelser i 2017 blev rent faktisk begået af hvide. Antisemitiske handlinger viste sig ofte at være begået af ikke-hvide, selv om man skal læse mellem linjerne i The New York Times for at regne det ud.

Under disse lidt besynderlige omstændigheder er der oplagt en stor efterspørgsel efter morderiske, hvide bondeknolde med MAGA-hatte, der drager hærgende gennem gaderne i Chicago eller New York, selv om de to byer måske ikke ligefrem er kendt for at rumme store grupper af disse typer.

Torsdag sagde Kamala Harris, at hun var »trist, frustreret og skuffet« over nyheden om Jussie Smolletts anholdelse. »Skuffet« siger det hele.

Det er den samme senator, som nægtede at stille så meget som et enkelt spørgsmål til min kone, Ayaan Hirsi Ali, da hun afgav vidneforklaring om islamisk ekstremisme i Senatet i juni 2017. Hvorfor? Fordi islamisk ekstremisme er den forkerte slags ekstremisme. Demokrater som Harris er kun interesseret i at tale om hvid ekstremisme - lidt som den løjerlige borgerretsgruppe Southern Poverty Law Center, der plejede at udsende en liste over »anti-muslimske ekstremister«, men aldrig en liste over muslimske ekstremister. Ironisk nok optrådte både Maajid Nawaz og min kone på deres liste - indtil han stævnede gruppen.

Lige som skoledrengene fra Covington, der uden belæg blev beskyldt for at have fornærmet en indfødt amerikansk aktivist under et besøg i Washington D.C. tjener sagen om Justin Smollett blot til at underbygge præsident Trumps påstand om, at det er de venstreorienterede, som udsender falske nyheder. Det vil få betydning i 2020.

Men den dybere konsekvens af fupforbrydelser er, at de hæmmer vores forsøg på at tage stilling til den komplekse realitet bag hadet som sådan.

Niall Ferguson er historiker, forfatter og senior fellow ved Hoover Institution på Stanford University, USA