Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mindst 161 demonstranter er ifølge Amnesty International blevet dræbt siden medio november, og internettet i landet har været lukket i flere dage for at forhindre dokumentation af overgrebene.
De europæiske regeringer, herunder den danske, kan og burde tage skarpt afstand fra drabene på og volden imod demonstranter i Iran, ligesom Europa burde genindføre sanktioner imod Iran. Af den grund møder dansk-iranere op foran Folketinget onsdag 4. december i et forsøg på at råbe politikerne, særligt udenrigsministeren, op.
Et af de tilbagevendende råb i demonstrationerne i Iran har siden de store million-protester i 2009 været: »Ikke Gaza, ikke Libanon, mit liv vil jeg kun ofre for Iran«. Dette slogan og andre, som fx er vendt imod den åndelige leder Khamenei, illustrerer, at præstestyret har tabt befolkningens moralske og ideologiske støtte for teokratiet i landet. De tilbagevendende, store og landsdækkende protester peger på en generel og omfattende utilfredshed med regimet, til trods for at Iran har været nådesløs voldelig i sin håndtering af demonstranterne.
»Vestlige medier har været relativt tavse om, hvad der foregår i Iran. Og det hjælper ikke på dækningen af uhyrlighederne, at Trump støtter demonstranterne i Iran.«
Sanktioner virker
Dansk-iranere kan godt være uenige om, hvordan og hvilke sanktioner Iran skal mødes med, men sanktioner virker, og de er i danskernes såvel som iranernes interesse.
Dansk interesse må i øvrigt også være at straffe Iran for at ville begå terror i Danmark. De fleste husker, da store dele af Danmark blev lukket af politiet, fordi Iran havde sendt efterretningsagenter afsted for at slå ihjel på dansk jord.
Sanktionerne skal være intelligente og gå efter regimet, revolutionsgarden og terrorvirksomhed, ikke civilbefolkningen i Iran. Regimet i Iran skal presses til indrømmelser både i forhold til atomprogrammet, den krigeriske og sekteriske adfærd i regionen og i forholdet til menneskerettighedssituationen i landet. Dialog med Iran har vist sig ikke at virke.
Iran destabiliserer hele regionen
Regimets kampe og krige om magt er ideologiske og koster liv, men for iranerne koster de også penge. Udover det interne pres i Iran, er regimet også udfordret i Libanon og Irak. Præstestyret har i løbet af november oplevet både at skulle bekæmpe demonstranter i Iran, Irak og Libanon.
I Iran vender befolkningen sig imod den dårlige økonomiske situation, såvel som præstestyrets ideologiske og politiske undertrykkelse. Befolkningerne i Irak og Libanon protesterer for en bedre økonomi, men også for en normalisering af situationen i landene.
Vestlige medier har været relativt tavse om, hvad der foregår i Iran. Og det hjælper ikke på dækningen af uhyrlighederne, at Trump støtter demonstranterne i Iran. Det er dog ikke fair, at hadet imod Trump får europæiske politikere og vestlige medier til at vende det blinde øje til forbrydelserne i Iran.