Det ligger fjernt for mange i uddannelsessektoren at tænke på ai som meget andet end en fjende, der skal nedkæmpes eller kontrolleres. Men hvad nu hvis man valgte en anden vej? Hvis nu vi valgte at se ai som en mulighed og ikke et problem?

Så snart ai og chatbots brød frem på scenen, begyndte mange af mine kollegaer at snakke om, at vi lige så godt kunne droppe at arbejde med tekster og med skriftlighed, for nu havde eleverne fået et redskab, som gjorde det muligt for dem at skrive en aflevering på få minutter. Vi havde tabt!