Grønne oaser og cykelgader slår forretningerne ihjel

Venstrefløjen lever i den vildfarelse, at lokale butikker lever af lokale kunder. Sådan er det bare ikke.

»Når lokaludvalg og politikere bevidst skaber barrierer for trafikken og samtidig afvikler kundernes mulighed for at parkere, fjerner man effektivt de lokale forretningers livsnødvendige kundegrundlag,« skriver Niels Peder Ravn Rune Øe

På Københavns Rådhus er flertallet af os politikere optaget af begrønning og grøn omstilling. 

Og det er godt, for det er tiltag, som alle peger imod en urban fremtid, hvor benzin og beton fylder mindre, og klima og miljø lægger sig i overhalingsbanen.