Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gode intentioner bag børnetilskud betyder ingenting, når det har skadelige konsekvenser

En højere kontanthjælp vil betyde flere mennesker på kontanthjælp, og det er skidt for især børnene.

»Højere kontanthjælp betyder, at flere vil komme på kontanthjælp. Det siger alle vores erfaringer. Det er en meget høj pris at betale,« siger Joachim B. Olsen. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Dette er en del af en Pro et Contra om midlertidigt børnetilskud. Læs Børns Vilkårs direktør Rasmus Kjeldahl argumentere for det modsatte synspunkt her.

Regeringen har som en af dens første gerninger valgt at hæve ydelserne for borgere underlagt kontanthjælpsloftet.

Konkret betyder det, at en enlig på kontanthjælp med to børn vil gå fra at have 18.300 kr. udbetalt om måneden til godt 20.000 kr. udbetalt om måneden. Bare lige for at sikre, at der ingen misforståelser er, taler vi efter skat.

Det er værd at huske på, at kontanthjælpen i Danmark er markant over niveauet i vores nabolande Tyskland, Holland, England og Sverige, også når man renser for købekraft. Alle disse lande er ligesom Danmark højt udviklede velfærdssamfund. En kontanthjælpsmodtager med to børn i Danmark har f.eks. en købekraft, som er ca. 50 pct. højere end en tilsvarende kontanthjælpsmodtager i Sverige.

Men intentionen bag aftalen er god. Det er der ingen tvivl om.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) brugte som argument for de højere ydelser, at »det hører ingen steder hjemme i et velfærdssamfund som det danske, at børn ikke kan gå til fodbold eller komme til fødselsdag, fordi mor og far ikke har råd til støvler eller til at give en gave med.«

Det går jo lige i hjertet. Man skal da være en kold skid, hvis man ikke bliver berørt af den slags argumentation. Det gør jeg i hvert fald.

Men verden er kompleks, og alle politiske tiltag har gevinster og omkostninger. Intentionen bag politiske forslag og aftaler betyder ingenting, det gør kun konsekvenserne.

»Offentlig forsørgelse går desværre i stort omfang i arv. Derfor er konsekvenserne ved højere ydelser skadelige.«


Her vil jeg blot konstatere, at da VIVE (statens Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) i 2016 undersøgte, hvor store materielle afsavn, børn i relativ fattigdom lider i forhold til børn i ikke-fattige familier, kom de til følgende overordnede konklusion:

»Der er ikke et markant omfang af materielle og sociale afsavn blandt børn i økonomisk fattige familier.«

Den konklusion svarer ikke helt overens med den argumentation, som venstrefløjen nu bruger som undskyldning for at gøre verdens højeste ydelser endnu højere.

Højere kontanthjælp betyder, at flere vil komme på kontanthjælp. Det siger alle vores erfaringer. Det er en meget høj pris at betale.

Det er det, fordi der er høj social arv i kontanthjælpen. Et barn, som vokser op i en lavindkomstfamilie (20 pct. med laveste indkomst), hvor forældrene er på offentlig forsørgelse, har 43 pct. risiko for selv at ende i lavindkomstområdet som voksen. Børn, som vokser op i lavindkomstfamilier, hvor forældrene er i arbejde, har kun 26 pct. risiko for selv at ende i lavindkomst som voksen.

Offentlig forsørgelse går desværre i stort omfang i arv. Derfor er konsekvenserne af højere ydelser skadelige, selvom intentionerne er gode.

Dette er en del af en Pro et Contra om midlertidigt børnetilskud. Læs Børns Vilkårs direktør Rasmus Kjeldahl argumentere for det modsatte synspunkt her.