Giv ikke en død udlændingepolitik kunstigt åndedræt

Hvis partiernes analysefolk holder fast i, at en udlændingepolitik skal være så stram, at den bliver tåbelig, så forregner de sig i forhold til danskernes position.

»Noget tyder på, at frygten for at være en 'slapper' på udlændingepolitikken stadig spøger på Borgen,« skriver Magnus Kulmsee Hagmann. Bo Amstrup

Forsiderne på Politiken og Berlingske fra 30. januar lå side om side og fortalte samme historie fra et individ- og et samfundsperspektiv.

Politiken berettede om en køkkenchef, der trods regeloverholdelse bliver udvist 5. februar på en »formodningsregel«, fordi SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, ikke tror på hans oplysninger.