Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Giv danskerne medejerskab over klimamålene – ellers ryger opbakningen

Den grønne omstilling kræver, at vi ændrer levevis, men den kræver også, at politikerne skaber de mest optimale rammebetingelser, så det klimavenlige alternativ bliver det mest attraktive.

»Så længe det er dyrere at køre tog i stedet for at flyve, og benzinbilerne bliver billigere og billigere, får vi ikke den brede befolkning med,« skriver Jonathan Ries. (Foto: MARTIN BUREAU/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: MARTIN BUREAU

Endelig er der politisk opbakning til at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. Det har civilsamfundet arbejdet for længe. Men når man følger mediedækningen i de seneste uger, virker det lidt som om, det er først nu, at vi skal i gang med den grønne omstilling.

Her i avisen blev en professor citeret om landbrugets rolle (»Man går ikke bare ud og gør det her«), Mette Frederiksen udtalte, at »klimamål kræver, at vi ændrer levevis«, og det nye klimamål blev i en overskrift opsummeret med, at det »kræver total forvandling af det danske samfund«.

Virkeligheden er nok, at man i forskellige samfundslag allerede i 1992 var bekendt med konsekvenserne af CO2 i atmosfæren, da  Klimakonventionen blev underskrevet i Rio de Janeiro. Først nu kommer de nødvendige politiske tiltag.

Man kan sige: Bedre sent end aldrig.

Jonathan Ries Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ries.

Men at en reduktion af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 bliver »svært«, hænger også sammen med, at vores politikere har ventet så længe med at sætte de rigtige rammebetingelser.

Med det nye klimamål har vi som samfund en bunden opgave. I den forbindelse er det afgørende, at vi får hele befolkningen med, ellers risikerer vi, at omstillingen mister opbakning.

Den opbakning kan netop civilsamfundet være med til at sikre. Derfor er det glædeligt, at rammeaftalen mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de Radikale specifikt nævner, at uafhængige eksperter, folkelige bevægelser og interesseorganisationer løbende skal inddrages for at kvalificere og forankre de grønne politiske tiltag.

I vores arbejde med den grønne omstilling har vi i VedvarendeEnergi især oplevet, at vi kan mobilisere bredt, når vi præsenterer konkrete løsninger, samtidig med at vi motiverer til at tage ejerskab selv.

Når der i de kommende år skal opstilles nye vindmøller på land og til havs, kan vi kun anbefale, at man arbejder med modeller, der inddrager den lokale befolkning og giver medejerskab af vindmøllerne. Der, hvor vi var med til at etablere vindmøllelaug og støttede dialogen, så vi ikke så omfattende »NIMBY«-problemer (Not In My Back Yard), som der nu ses rundt omkring i landet. Reel inddragelse og et direkte ejerskab af større projekter er altså vigtigt, hvis man vil sikre stor opbakning. Det gælder ikke kun vindmølleprojekter.

Vi gør som alle andre

En anden afgørende faktor bliver forankring af viden i den brede befolkning. Som eksempler kan nævnes vores arbejde med boligejere og skoleelever. Vi støtter husejere i at energirenovere deres boliger og uddanner skoleelever til at arbejde med konkrete grønne tiltag på deres skoler. I begge tilfælde formidler vi viden og inspirerer til handling.

Det er op til den enkelte boligejer eller elev, hvordan den viden skal omsættes til handling, f.eks. når olie- eller gasfyret skal erstattes af grønnere løsninger. Vi kan se, at den viden spredes som ringe i vandet, og netop det har vi brug for, hvis 70 pct. reduktionsmålet skal lykkes med en bred opbakning i befolkningen.

I de kommende år bliver det vigtigere at inddrage også den del af befolkningen, som har svært ved at udmønte ordene »grøn omstilling« til konkret handling.

Mens mange virksomheder ud fra økonomiske synspunkter er godt på vej med omstillingen, er det sværere på det personlige niveau. Vores forbrug er socialt betinget. Når vores familie, venner og kolleger flyver til Barcelona i en weekend, vil vi med. Også den måde vi køber tøj og madvaner på er afhængig af, hvad andre omkring os gør.

Rammebetingelser er nødvendige

Herfra er der fuld opbakning til, at Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de Radikale vil udvikle klimahandlingsplaner i forhold til energieffektiviseringer, elektrificering af vores samfund og forskning. Øget fokus på transport, grønne regnemodeller, økologi og madspild kan kun støttes. Allervigtigst er, at emnerne bliver til noget konkret, ikke kun top-down, og bakkes op med de rigtige politiske rammebetingelser.

Så længe det er dyrere at køre tog i stedet for at flyve, og benzinbilerne bliver billigere og billigere, får vi ikke den brede befolkning med. Så længe det ikke kan betale sig at reparere tøj eller elektronik i stedet for at købe nyt, vil de fleste købe nyt.

Men den grønne omstilling »kræver, at vi ændrer levevis« for at bruge Mette Frederiksens ord. Med den rette støtte fra regeringen og medierne kan civilsamfundet være rollemodel, men også formidle og motivere til handling. Civilsamfundet er klar.