En torsdag i maj bliver 18-årige Signe kørt på skadestuen med svære forbrændinger. Signe er udviklingshæmmet, og de ansatte på bostedet har glemt at holde øje med vandtemperaturen, så hun er blevet skoldet i badet. Skaderne er så voldsomme, at Signe ender med at være indlagt over flere omgange den kommende uge.
Signes tragiske oplevelse er desværre kun ét af flere eksempler på, hvordan vi svigter vores allermest udsatte på det specialiserede socialområde. Den faglige kvalitet på området lider under en vrangforestilling i tiden om, at alting bliver bedre af at komme geografisk tættere på brugeren. I dag ligger ansvaret for det specialiserede socialområde i kommunerne, hvor der over en årrække er kommet en udtalt mangel på hænder til at tage sig af det voksende antal brugere.
