Der er én ting i det her coronahelvede, som rent faktisk er godt. Og det er, at det er blevet legitimt – endda hensynsfuldt – at lægge sig syg, når man er syg.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg selv er taget på arbejde, selvom jeg helt sikkert burde være blevet hjemme. Helt dopet op på panodiler og med feber og glasklare øjne. Fordi det på en eller anden uudtalt måde blev anset som værende et svaghedstegn, at man lagde sig syg – og fordi man godt vidste, at kollegerne ville blive endnu mere pressede i ens fravær. Derfor damede jeg mig op, pakkede tasken med næsespray og kleenex og drog afsted mod hæve-sænkebordet, så jeg kunne få lidt halvdårligt og ufokuseret arbejde fra hånden og få hostet mine kolleger i ansigtet. Den gode nyhed for alle os overachievers er, at corona rent faktisk har banet vejen for, at det er blevet legitimt at være syg.
