Frisind under pres i folkekirken

Personligt kan jeg ikke følge de konservative præster i deres tilgang til Bibelen, men jeg finder, at de menigheder, som har et sådant syn, også skal have muligheden for at høre evangeliet i en folkekirke, som forstår sig som rummelig.

»Nu melder flere af landets biskopper ud, at de finder, at denne særlige ret til at fravælge kvindelige præster bør ophøre, fordi den er løbet fra tiden og sjældent bringes i anvendelse. Man kunne måske forvente, at biskopperne argumenterede teologisk, da bispeembedet er et lærerembede,« skriver Steffen Ravn Jørgensen. Privatfoto

Landets biskopper er klar til at afskaffe menighedernes ret til at fravælge kvindelige præster. Nu finder man, at tiden er løbet fra en ordning, som der ved iværksættelsen blev argumenteret for i et frihedsperspektiv. Man ville dengang sikre plads for menigheder med et konservativt bibelsyn. Nu er fravalg af kvinder imidlertid intet problem i folkekirken. Landets menighedsråd har ønsket, at 58 procent af præsterne i dag er kvinder.

For de fleste af os kan det være vanskeligt at forstå, at køn indgår for at finde den bedst egnede til sognet. Enkelte menigheder ønsker imidlertid at vælge en mandlig præst. Det beror på et bibelsyn, hvor skriften læses på et bogstaveligt grundlag – en konservativ tilgang. I modsætning hertil har langt de fleste teologer og menigheder en forståelse af, at de bibelske tekster er præget af forfatternes egne synspunkter, og derfor er åbne for fortolkning, hvor man betragter noget som tidstypisk. Det kunne være, når Paulus skriver, at kvinder ikke må tale i offentlige forsamlinger.