Det er en af litteraturens sværvægtere, der runder to århundreder. Mary Shelleys "Frankenstein" er genstand for utallige analyser, fortolkninger, filmatiseringer, og begrebet Frankenstein spiller stadig en rolle i kultur og politik.

Frankenstein leger Gud

Bogen er rig på temaer - fra slaveri til feminisme - men det dominerende spørgsmål er teknologi. Frankenstein er blevet kaldt den første science-fiction roman, fordi den handler om fremtidens teknologi. For 200 år siden var det elektricitet - en kraft gemt i naturen - som mennesket nu var ved at mestre.

I bogen bruger videnskabsmanden Victor Frankenstein elektricitet til at skabe et levende væsen ud af døde lemmer. Eksperimentet lykkedes, men resultatet - et monster - er ikke, hvad Frankenstein havde forestillet sig. Monsteret vender sig mod Frankenstein, der ikke kan kontrollere sin egen opfindelse, og mennesker dør.

Spørgsmålet er, om vi skal favne nye teknologier og dermed gøre Guds arbejde?

Teknologiforskrækkelse er kontroltab

Dette klassiske tema er endnu mere relevant i 2018, fordi vi nu vitterlig er tæt på at kunne skabe liv - kunstig reproduktion - og endda på flere niveauer.

Der er selve genetic engineering, hvor man bruger bioteknologi til at manipulere med organismens gener. Og der er nyt liv i form af kunstig intelligens, hvor teknologier som neurale netværk og Machine Learning skaber intelligenser, der matcher eller overgår den menneskelige hjerne.

Og frygten for ny teknologi er ikke blevet mindre i de sidste 200 år. Tværtimod vrimler det med bekymrede mennesker og organisationer, der advarer mod de hastige fremskridt. Der er mange argumenter, men den grundlæggende frygt er den samme som hos Mary Shelley: Tab af kontrol. Vi kommer til at skabe noget, der er større end os, og det bliver vores endeligt.

Fremad er den eneste vej

Hvad skal man mene om dette dilemma i dag? Det er interessant, fordi det er så grundlæggende et spørgsmål for mennesket: Er vi villige til at tage risici, at bevæge os ud i ukendt farvand, for at blive klogere, eller er vi bedre stedt med at blive hjemme og værdsætte, hvad vi har? Hvad ville du vælge, hvis det var et binært valg?

Regelmæssige læsere af denne blog ville ikke bliver overrasket over, jeg at vælger det ukendte. Fordi det er, hvad mennesket gør. Udforsker, udvikler, tilpasser. Det er jo netop teknologiske landvindinger, der har skabt det moderne samfund, der scorer højt på alle kvalitetsfaktorer, fra sundhed til velfærd. Jeg har svært ved at se, hvordan vi som mennesker kan agere anderledes, moralsk og evolutionært.

Og det er jo ikke for sjov, de forsker i genmanipulation eller kunstig intelligens. Det er for at opfinde løsninger, der kan redde eller forbedre menneskeliv. Og de skal ikke undgås, fordi de ikke er 100 procent ufarlige. Det ville have svaret til, at man på Mary Shelleys tid havde konkluderet: "Vi må hellere stoppe forskning i elektricitet. Det kan give stød."

Den gale videnskabsmand

Problemet er ikke teknologien, men mennesket, hvilket er en anden af bogens pointer. Victor Frankenstein er drevet af arrogance grænsende til storhedsvanvid og er siden blevet arketypen på den gale (farlige) videnskabsmand. Et forskruet menneske med for mange ressourcer og for lidt oversight.

Løsningen er imidlertid ikke at bekæmpe teknologien, men forbedre mennesket. Teknologisk er vi kommet langt de sidste 200 år. Men er vi stadig de samme som mennesker? Hvem er Frankenstein og monstre i dag?