Forskningsprofessor med dyster forudsigelse for folkeskolen: Nye reformer vil ikke løse problemerne

Børne- og undervisningsministeren ønsker, at vi alle »skal have noget fælles at stå på. Vi skal opdrages som hele mennesker«. Dette sker ikke, hvis man kan se frem til vidt forskellige liv og muligheder alt efter, hvor man går i skole.

»Mon de skoler, hvor 90 procent af eleverne i dag tager på gymnasiet efter 9. klasse, reelt kommer til at fokusere mere på sløjd? Næppe,« skriver Rasmus Landersø. Thomas Lekfeldt

De tektoniske plader under folkeskolen er i bevægelse. Ambitionerne blev allerede nævnt i regeringsgrundlaget, men hen over sensommeren er ændringerne begyndt at tage form.

Senest har regeringen i finanslovsforslaget lagt op til, at ekstra midler skal hjælpe børn med faglige udfordringer via »intensive undervisningsforløb i små hold (…), så flere elever klarer sig godt i folkeskolen og får bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.«