Forskere går i rette med Dansk Ungdoms Fællesråd: Kritiserer os for noget, vi aldrig har sagt eller skrevet

De ti procent af børn og unge, der rent faktisk har det svært, forsvinder i mængden, hvis vi rider med på fortællingen om, at halvdelen af alle børn og unge er ramt af mistrivsel.

Christine Ravn Lund er »træt af, at hendes generation bliver fremstillet som 'generation mistrivsel'. Det er vi også trætte af – det er faktisk vores hovedbudskab, at den betegnelse er misvisende,« skriver Lars Qvortrup og Karen Wistoft.
Christine Ravn Lund er »træt af, at hendes generation bliver fremstillet som 'generation mistrivsel'. Det er vi også trætte af – det er faktisk vores hovedbudskab, at den betegnelse er misvisende,« skriver Lars Qvortrup og Karen Wistoft. Søren Bidstrup

I efteråret 2022 fortalte mange danske dagblade og digitale medier, at trivslen blandt børn og unge var i frit fald, og at 44 procent af alle børn og unge oplevede mistrivsel. I historierne blev tallene kombineret med dramatiske fortællinger om hårtab, selvskade, spiseforstyrrelser og psykisk sygdom.

Vi – Karen Wistoft og Lars Qvortrup som både er forskerkolleger og gift med hinanden – undrede os: Kunne det virkeligt passe, at mistrivslen i et af verdens mest udbyggede velfærdssamfund var så udbredt. Derefter besluttede vi at undersøge sagen: Hvad findes der af forskningsmæssigt gyldig viden om børns og unges trivsel og mistrivsel i Danmark?