Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fornuften vinder i længden

Hvert et tiltag i regeringens klimaplan er der udpeget finansiering til, men jeg mangler stadig at se, hvor Socialdemokratiet vil finde pengene til deres klimapolitik.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er ligesom Socialdemokratiets Dan Jørgensen bekymret for klimaet. »Det er dog her, at lighederne mellem Dan Jørgensen og denne regering ophører. For regeringen har – i modsætning til Socialdemokratiet – penge med, når vi lover løsninger på klimaproblematikken.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Dette indlæg er et svar på Dan Jørgensens kritik af regeringens klimapolitik, som du kan læse her.

Dan Jørgensen og jeg har det til fælles, at vi begge er bekymret for klimaet. I efteråret var jeg i Grønland, hvor jeg med egne øjne så effekterne af de stigende temperaturer: Åbent hav, hvor der engang var is, golde klipper, hvor der engang var gletsjere, isbjørne, der presses ud af deres habitat. Intet sted i Kongeriget er klimaforandringerne så tydelige som i Grønland.

Jeg behøver ikke citere en amerikansk præsident for at sige, at klimaforandringer er min generations største udfordring. Det bliver også mine børns største udfordring. Og måske bliver det også deres børns største udfordring.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget klimaudfordringen ligger denne regering på sinde. Og vi har handlet. Vi har sænket afgifter, så elektricitet lettere kan fortrænge diesel, benzin og kul, vi har indgået en ekstrem ambitiøs energiaftale, og vi har sat klimapolitikken i et helt nyt gear med et offensivt klimaudspil, som tager bestemt fat på at omstille transportsektoren, landbruget og den danske boligmasse.

Det er dog her, at lighederne mellem Dan Jørgensen og denne regering ophører. For regeringen har – i modsætning til Socialdemokratiet – penge med, når vi lover løsninger på klimaproblematikken. Hvert et tiltag i regeringens klimaplan er der udpeget finansiering til, men jeg mangler stadig at se, hvor Socialdemokratiet vil finde pengene til deres klimapolitik.

Fup fremfor politik

Råderummet vil Socialdemokratiet og Mette Frederiksen ikke røre. Men ønsker Dan Jørgensen så en ny PSO-afgift? Den forrige PSO-afgift, som vi er i gang med at udfase, var i gang med at ødelægge virksomhedernes konkurrencekraft, mens folks elregninger bare steg og steg. Indtil videre er der fra Socialdemokratiets side ikke anvist så meget finansieret grøn politik, som der er anvist rødt fup.

Det klæder ikke Socialdemokratiet at love danskerne guld og grønne skove uden at have pengene med hjemmefra, men det forhindrer tilsyneladende ikke Dan Jørgensen i at skyde på denne regerings politik.

Lars Christian Lilleholt. Fold sammen
Læs mere

Tomme tønder buldrer som bekendt mest, og der er lige så meget kvalificeret indhold i Dan Jørgensens kritik af regeringen, som der er finansieringskroner i Socialdemokratiets klimaudspil. Eller som vi plejer at sige: De eneste tal, der er i Socialdemokratiets udspil, er sidetallene.

Da jeg tog over fra den S-ledede regering for fire år siden, var regningen til den grønne omstilling eksploderet. Energiaftalen fra 2012 havde kurs mod at blive 26 mia. kr. dyrere end forventet, og rigtig mange borgere oplevede, at den grønne omstilling skete hen over hovedet på dem.

Billigere grøn strøm

Denne regering har fået styr på regningen til vedvarende energi: Vi har sørget for, at skatteyderne får mest grøn omstilling for deres penge ved at lade markedskræfterne råde. Blandt andet etablerede vi – uden Socialdemokratiets opbakning – de såkaldte teknologineutrale udbud, hvor grønne energiformer som sol og vind konkurrerede indbyrdes om at give os danskere mest mulig grøn strøm for pengene. Det skaffede os vind og sol til 2,3 øre i støtte per kilowatttime – før udbuddet var prisen seks gange så høj.

Det var klart for mig fra starten, at vi måtte tænke nyt og kaste nogle bolde op i luften. For markedet virker bedst i samspil med faste rammevilkår. Det ser vi i EU, hvor Danmark i modsætning til, hvad Dan Jørgensen skriver, er ved frontlinjen af grøn omstilling, hver gang EU skal tage vigtige beslutninger.

Vi pressede for eksempel på for, at EU skulle stille hårde krav til bilproducenterne om at sænke deres emissioner. Og se, hvad der skete: Volkswagen har nu meldt ud, at deres udviklingsbudget på over 200 mia. kr. ikke længere er tilstrækkeligt. For et tidligere Europa-Parlamentsmedlem er det slående, at Dan Jørgensen ikke har mere hank i, hvad der sker i Bruxelles, for han kan spørge enhver politiker dernede, hvem der stiller de hårdeste krav: Det gør Danmark.

Vi stiller også hårde krav til os selv, og derfor ligger vi nummer ét på flere ranglister: World Energy Council kårer Danmark til at have verdens bedste energisystem. Verdensbanken siger, at vi har verdens bedste investeringsvilkår for vedvarende energi. Verdensnaturfonden hylder, at Danmark er bedst til grøn iværksætteri. Det er tunge organisationer, der taler her. Og jeg tror godt, at Berlingskes læsere kan skelne de velrenommerede navne fra Dan Jørgensens unavngivne NGOer.