Omskæring er et overgreb og skal forbydes: Børn har ret til at bestemme over egen krop – de er ikke forældrenes ejendom

Rituel omskæring strider grundlæggende mod princippet om børns ret til at bestemme over egen krop, og derfor er det både legitimt og på sin plads, at vi som samfund ikke vil acceptere det på vegne af børnene.

»Rituel omskæring strider grundlæggende mod princippet om børns ret til at bestemme over egen krop, og derfor er det både legitimt og på sin plads, at vi som samfund ikke vil acceptere det på vegne af børnene,« skriver Laura Lindahl. BAZUKI MUHAMMAD/Ritzau Scanpix

Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse, hvad Caspar Stefani, cand.scient.pol. og officerskadet i Hæren, mener om sagen her.

Overordnet skal vi som samfund blande os så lidt som muligt i, hvordan forældre opdrager deres børn, og helt generelt skal vi ikke gribe ind i, hvordan man som familie indretter sig. Når det er sagt, så har vi et ansvar for at beskytte børn mod overgreb – for børn har også rettigheder. Og det er sagens kerne for mig. Det handler hverken om retten til at dyrke sin religion eller kultur, men alene om børns rettigheder, som for mig går forud for alt andet. Også forud for mangeårige traditioner.