Hvis vi nogensinde skal løse udfordringen med den enorme gruppe unge, der havner udenfor, skal tilgangen til den enkelte ændres fundamentalt.
Min søn er en af de famøse unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. I hele tre år – siden han måtte opgive sin gymnasieuddannelse – har han primært levet i isolation. »Systemet« har ikke kunnet finde en plads til ham.
Han har ikke noget højere ønske end at komme ud i et arbejdsfællesskab. Et arbejdsfællesskab, hvor han passer ind, med de psykiske udfordringer han har – og hvor man accepterer, at der nogle dage kan være brug for at trække stikket.
