Min søn er en af de famøse unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. I hele tre år – siden han måtte opgive sin gymnasieuddannelse – har han primært levet i isolation. »Systemet« har ikke kunnet finde en plads til ham.
Han har ikke noget højere ønske end at komme ud i et arbejdsfællesskab. Et arbejdsfællesskab, hvor han passer ind, med de psykiske udfordringer han har – og hvor man accepterer, at der nogle dage kan være brug for at trække stikket.
Del:
