Jeg elsker Folkemødet. Jeg har været med næsten fra starten, kun afbrudt af corona-somrene, og derfor kender jeg alle rutinerne og ved efterhånden, hvordan man skal navigere i de mange begivenheder og indtryk. Der er derfor en vis risiko for at være blevet »hjemmeblind«.
Men jeg er så heldig, at jeg hvert år i min omgangskreds har nogen, der er på Folkemødet for første gang og kan besvare spørgsmålet om, hvad de så synes om det. Sidste år fik jeg et meget tankevækkende svar: Det var helt tydeligt, at Folkemødet både er en åben og en lukket fest.