Hvis man vil have flere piger og kvinder med i fodboldforeningerne end dem, som allerede tiltrækkes af den klassiske form for fodbold, skal kopieringen af den stereotype drenge- og herrefodboldkultur til pige-kvinde indsatser reduceres.
Alene siden 2012 har Københavns Kommune kun haft en stigning på ca. 749 piger og kvinder i fodboldforeningslivet. Samtidig er ca. 3.170 drenge og herrer siden 2012 kommet til fodbolden. Dertil er kun en ud af hver femte fodboldspiller under 18 år en pige. Dette er til trods for flere og igangværende pige- og kvindefodboldsprojekter. Det er hverken spillet eller projekterne, der er problemet. Snarere er det de tilknyttede fodboldkulturer, der er styret af drenge- og herrefodboldens præmisser og rammer for, hvad fodbold er.
Men hvorfor begrænse Danmarks største idræt og sport til en monokultur? En kultur, der tilsyneladende heller ikke er tiltrækkende for børn under 12 år, når ca. 24.000 medlemmer i denne aldersgruppe har forladt de danske fodboldklubber (både DIF- og DGI-regi) siden 2012.
