Facebook har nu nået 2,9 milliarder månedlige brugere, hvilket er flere, end der bor i verdens to mest folkerige nationer – Kina og Indien – tilsammen. Og for stifter Mark Zuckerberg, der er holdt op med at omtale dem som »brugere« og nu kalder dem for »mennesker«, er de borgere i Facebookland. Borgere, der er medvirkende til, at Facebookland har fået knap 350 milliarder kroner ind fra annoncører alene i første halvdel af 2021, mener redaktør Adrienne LaFrance i The Atlantic
»Facebook er ikke bare et website, en platform, en udgiver, et socialt netværk eller en digital vejviser. Det er alle disse ting, men Facebook er også de facto en fjendtlig fremmed magt.«
Russisk propaganda i fremgang
Hvorfor tror et flertal af serberne, at Rusland og Kina er landets største handelspartnere, når det uden sammenligning er EU? Hvorfor ser mange serbere Moskva og Beijing som Serbiens næreste venner, selvom langt flere serbere bor og arbejder i EU end i Rusland og Kina? På grund af statslige russiske medier som Sputnik og RT, der spreder deres helt egen fortælling i det vestlige Balkan, mener Thomas Brey, der er tidligere Balkan-korrespondent for dpa og nu er universitetsunderviser i problemerne i Sydøsteuropa, i Deutsche Welle.
»Ifølge Sputnik er Vesteuropa og USA fortabt og for nedadgående, mens lande som Rusland og Kina vinder mere og mere indflydelse verden over. Ruslands internationale nyhedsplatform er overbevist om, at det skyldes, at de sociale og økonomiske systemer i disse lande er Vestens langt overlegne.«
Urørlige rigmænd
Også i Norge raser debatten om, hvad de rigeste borgere skal betale i skat. Hvor den femterigeste nordmand, Gustav Witzøe, har udtalt, at den norske formueskat er så uretfærdig, at det er fristende at flytte til udlandet, mener en forsker fra Norges Handelshøyskole, at de allerrigeste nordmænd reelt set betaler under tre procent i skat. I Aftenposten advarer kommentator Christina Pletten om, at nordmændene skal passe på udviklingen med flere ultrarige, der groft sagt kan gøre, som det passer dem.
»Den nye debat om formue og skat er både kompliceret og interessant. Den er desuden bydende nødvendig. Det vil kræve politisk nytænkning at vende en udvikling, som har skabt en farlig koncentration af penge og magt i toppen. Spørgsmålet er, om det i det hele taget lader sig gøre, eller om de ultrarige allerede i praksis er blevet urørlige.«