EUs udspil om kunstig intelligens er måske skuffende for nogen – men det er langt at foretrække fremfor det eneste andet scenario

Forslaget indeholder en velkommen regulering af et marked, som i dag er præget af stor usikkerhed blandt såvel udviklere som brugere om, hvad der er acceptabel adfærd. En usikkerhed som netop er opstået, fordi den teknologiske udvikling er foran den retlige regulering.

»Forslaget indeholder en velkommen regulering af et marked, som i dag er præget af stor usikkerhed blandt såvel udviklere som brugere om, hvad der er acceptabel adfærd,« skriver Henrik Palmer Olsen og Sebastian Felix Schwemer. POOL

Gennem de seneste år er diskussionen om de gevinster og risici, som udbredelsen af kunstig intelligens (KI) medfører, blevet stadigt mere intens. I dag bruges automatisering af arbejdsgange både i det offentlige og det private, og brugen er stigende. Mange ser KI som centralt omdrejningspunkt for samfundsmæssige forandringer. Håbet om gevinster i form af økonomisk fremgang og øget velfærd står over for frygten for, at teknologien vil skabe mere overvågning, manipulation, diskrimination og fremmedgørelse. Dette gælder både på internationalt plan og herhjemme. Mange har derfor efterspurgt mere regulering.

21. april kom Europa-Kommissionen så med sit bud på, hvordan teknologiens dilemmaer skal løses. Dette rummer en ambition om, at EU skal blive det »globale omdrejningspunkt for pålidelig kunstig intelligens«.