Europæiske regeringer er dobbeltmoralske - de bør stå sammen mod Kina

Efter længe at have censureret hvad folk kan sige i Kina, forsøger Beijing nu at censurere kritiske røster på tværs af kloden. Det seneste offer er den danske avis Jyllands-Posten.

»Nogle diktatorer og autokrater ser en fordel i at støtte Kina, da de ikke ønsker kritik for egne krænkelser af menneskerettighederne. Andre er købt til stilhed gennem Kinas Belt and Road Initiative - et infrastruktur- og investeringsprogram til billioner af dollars,« skriver Kenneth Roth. Her ses Kinas præsident, Xi Jinping. NYEIN CHAN NAING

Præsident Xi Jinping står i spidsen for den mest gennemgribende og brutale undertrykkelse i Kina i årtier. Systemkritikere bringes til tavshed. Civilsamfundet lukkes ned. Uafhængig journalistik findes ikke. Kommunikation på internettet er begrænset. Hong Kongs i forvejen begrænsede friheder udfordres. Og for uighurerne og andre muslimske mindretal i Xinjiang har Beijing skabt verdens mest indgribende overvågningssystem, og mere end en million mennesker er frihedsberøvet og underlægges tvungen indoktrinering.

Bejings prioritet har været at undgå international kritik af disse dybt foruroligende tendenser.