Pandemien har skabt store udfordringer for alt internationalt samarbejde, og det kræver en fælles indsats at komme ud af krisen. Derfor er det nordiske samarbejde endnu vigtigere nu.
Norden skal stå stærkt i den globale konkurrence. Vi skal danne front mod coronakrisens udfordringer. Mennesker og virksomheder er blevet ramt af grænsehindringer og rejserestriktioner. Nu skal vi have vaccineret flest muligt, så vi kan komme tilbage til, at arbejdspendling og grænsehandel igen kan være en naturlig del af folks hverdag i Norden.

