10’erne blev et langt og pinefuldt årti, hvor vi måtte leve gennem de langsigtede strukturelle konsekvenser af nullernes finansielle skørlevned, økonomiske chok og hovedløse militære interventioner. Det blev på mange måder et forspildt årti, hvor vi var så optaget af følgerne af det forudgående, at vi missede chancen for at forberede os på den næste store finanskrise og ikke mindst at handle på klimakrisen, før det måske er for sent.
Den britiske historiker Eric Hobsbawm definerede »det korte 20. århundrede« som perioden mellem Første Verdenskrigs udbrud i 1914 og enden på den Kolde Krig og Sovjetunionens kollaps i 1991. Efter samme logik kan vi måske tale om de »korte nullere« i det nye årtusindes første årti, som startende med terrorangrebene 11. september 2001 og sluttende med finanskrisens udbrud i 2008.
Nullerne var et kort og brutalt årti, kendetegnet ved en voldsoptrapning og militarisering af den internationale orden med dramatiske begivenheder som Afghanistan- og Irak-krigen og en række islamistiske terrorangreb efter de (for Vestens vedkommende) håbefulde og relativt fredelige 90’ere. Samtidig førte tre årtiers deregulering, finansialisering og globalisering til en fundamental destabilisering af den internationale økonomiske orden, der samtidig lagde grundlaget for den geopolitiske magtforskydning fra Vesten mod Asien, som vil sætte sit præg på resten af det 21. århundrede.
