Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Erhvervshusene er ikke til for private rådgiveres skyld

Forkert praksis i et enkelt væksthus får Berlingske til at skrive om opgavetyveri i alle erhvervshusene. Det er misvisende.

»Jeg vil allerede nu foreslå, at målgruppen for erhvervshusene strammes op, så de alene skal henvende sig til mindre virksomheder,« skriver Ane Buch, direktør i SMVdanmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Berlingske har de seneste dage bragt en artikelserie, der dokumenterer, at det daværende Væksthus Hovedstadsregionen i 2016 ikke har haft styr på, hvor ofte de henviste virksomheder til at bruge private rådgivere, og at de sandsynligvis har pyntet på indberetningerne til Erhvervsstyrelsen. Direktøren har erkendt, at der ikke har været styr på henvisningerne, og nu vil samtlige sager fra 2016 blive gået efter i sømmene. Det manglede selvfølgelig bare, for vi taler jo om skattefinansieret vejledning af virksomheder.

Der hvor kæden efter min mening hopper af, er imidlertid, når en forkert praksis i et enkelt væksthus i 2016 i en leder I Berlingske bruges til at sige, at alle de erhvervshuse, der i 2019 afløste væksthusene, formodes at bedrive opgavetyveri. Det er simpelthen at rette bager for smed.

Ane Buch Fold sammen
Læs mere
Foto: Ane Buch John Ehbrecht.

For det første har vi ingen som helst viden om eller indikation af, at en dårlig praksis i et enkelt væksthus tilbage i 2016 betyder, at samtlige af de seks erhvervshuse med deres seks filialer, der tre år senere erstattede væksthusene, har de samme problemer.

Den første artikel indikerer oven i købet, at det ikke var et tilsvarende problem i de andre væksthuse, og dertil er problemet i Væksthus Hovedstadsregionen muligvis isoleret til 2016.

For det andet har de nye erhvervshuse fået til opgave at vejlede virksomheder med udgangspunkt i virksomhedernes egne behov. Formålet er faktisk ikke at skabe en fødekanal til private rådgivere. Nogle virksomheder vil have gavn af at bruge private rådgivere, men der er ingen som helst grund til at stoppe en privat rådgiver ned i halsen på en virksomhed, hvis den kan løse sine udfordringer på anden måde.

For det tredje må erhvervshusene slet ikke rådgive virksomhederne, men kun vejlede dem om, hvordan de kommer videre med deres udfordringer. Jeg tror ikke, at der er et særlig stort marked for privat vejledning, der primært skal bruges til afklaring af virksomhedens behov, så alene dét minimerer en tænkt konkurrenceforvridning.

»De nye erhvervshuse skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke blot være en offentlig betalt fødekanal til private rådgivere.«


Når nu undersøgelsen af praksis i et enkelt væksthus for tre år siden er tilendebragt, kommer vi sikkert tilbage til, hvordan vi fremadrettet sikrer, at de nye erhvervshuse lever op til de mål, der er sat for dem.

Jeg vil allerede nu foreslå, at målgruppen for erhvervshusene strammes op, så de alene skal henvende sig til mindre virksomheder – eksempelvis virksomheder med under 50 ansatte. Det er nemlig et virksomhedssegment, der har hårdt brug for, at nogen hjælper dem med at formulere deres udfordringer og at få en uvildig vejledning om, hvorvidt næste skridt er en privat rådgiver, en offentlig myndighed, eller det måske er at bruge en af de virkelig gode guider, som findes Virksomhedsguiden.dk.

Vi skal selvfølgelig sikre os ordentlig registrering af, at de mål, vi sætter for erhvervshusene, nås. Jeg er dog slet ikke sikker på, at 70 pct. af alle SMV’ere bør henvises til en privat rådgiver. Vi skal nemlig holde fast i, at de nye erhvervshuse skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke blot være en offentlig betalt fødekanal til private rådgivere.