Rundt om i verden handler valgkampen ofte om, at befolkningen ønsker at få skiftet et korrupt styre ud. For kun efterfølgende at blive skuffet, når de nye kommer til, og magten bliver en del af hverdagen.

Rundt om i verden kigger man misundeligt til Danmark, hvor det så godt som aldrig er et tema. Fordi vi er et af verdens mindst korrupte lande. Vi har en sund integritetskultur, hvor politik handler om, hvordan vi kan udvikle samfundet og skabe øget velstand for befolkningen. »Getting to Denmark« er et udtryk, der bruges i den statsvidenskabelige litteratur og i anti-korruptionskredse.