Hvis man følger diskussionen om den grønne omstilling, kunne man let foranlediges til at tro, at danske universiteter er progressive bannerførere for den grønne omstilling. I april sidste år lancerede DTU en ny strategi, hvor FNs 17 verdensmål for bæredygtighed står centralt. Aalborg Universitet har en vision om at ville være »en drivende kraft i skabelsen af en bæredygtig udvikling«, og CBS beskriver sig selv som »et grønt universitet, som hele tiden arbejder for at fremme bæredygtighed«. Ikke mindst er de glade for at fremhæve, at de uddanner fremtidens problemknusere – generationen, der skal sikre den grønne omstilling.
Men er alle de fine hensigtserklæringer mest PR? Kan man regne med universiteterne, når de svære valg skal træffes? Er der en grundlæggende konflikt mellem universiteternes nuværende virke og muligheden for at redde planeten, inden vi når klimaforandringernes point of no return?
