Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er Trump lystløgner eller sandhedsvidne?

Hvad regeringen passende kan fortælle Trump om våbenkontrol.

»Forleden trådte Rusland ud af den som svar på, at USA tidligere i år gjorde det samme. Trump begrundede det sidste år med, at Rusland uden tvivl ensidigt har overtrådt traktaten, særligt med sit nye SSC-8 missil. Samtlige NATO-regeringer erklærede sig 100 pct. enige med Trump. Det nye SSC-8 missil udgør 'en alvorlig trussel mod Europas sikkerhed',« skriver Poul Villaume. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA/SHAWN THEW

Præsident Trump, som mange stempler som nærmest lystløgner, er åbenbart af medier, eksperter og politikere blevet et uanfægtet sandhedsvidne, når det gælder Ruslands forhold til den såkaldte INF-traktat om mellemdistanceraketter fra 1987.

Forleden trådte Rusland ud af traktaten som svar på, at USA tidligere i år gjorde det samme. Trump begrundede det sidste år med, at Rusland uden tvivl ensidigt har overtrådt traktaten særligt med sit nye SSC-8-missil. Samtlige NATO-regeringer erklærede sig 100 pct. enige med Trump. Det nye SSC-8 missil udgør »en alvorlig trussel mod Europas sikkerhed«.

Rusland afviser at have overtrådt traktaten. Man henviser bl.a. til USAs ensidige udtræden i 2001 – trods russiske protester – af den såkaldte ABM-traktat, som begrænser opstillingen af missilforsvarssystemer. Moskva har siden 2007 anført, at USAs opbygning af sit missilforsvarssystem kan underminere den russiske afskrækkelseskapacitet og dermed gøre Rusland sårbar for et amerikansk angreb, og at dele af USAs missilforsvar med baser i de nye NATO-lande Polen og Rumænien i sig selv overtræder INF-traktaten.

Foto: Poul Villaume..

Rusland siger også, at NATOs fortsatte udvidelse mod øst – som snesevis af amerikanske sikkerhedspolitiske eksperter og fhv. topaktører advarede imod allerede i 1990erne – var et brud på de løfter, som NATO-landene afgav omkring 1990. Men russerne er jo, som enhver ved, kun ude på at svække og skabe intern splittelse i NATOs demokratier. Så russerne kan vi selvsagt ikke tro på.

Lad os derfor se på, hvad eksempelvis det bredt anerkendte sikkerhedspolitiske forskningsinstitut SIPRI i Stockholm mener. I en længere ekspertanalyse fra juni 2018 stilles der direkte spørgsmålstegn ved, om Ruslands krænkelse af INF-traktaten er så »krystalklar«, som USA og NATO hævder.

I det omfang, der er tale om en russisk overtrædelse, ser SIPRI-analysen den som et svar på amerikanske handlinger, primært netop missilforsvarsprojektet. Desuden minder analysen om, at da Rusland i forvejen har rigeligt med (interkontinentale) missiler og sø- og luftbaserede krydsermissiler, som kan nå mål overalt i Europa, vil SSC-8-missilet »ikke føje væsentligt til disse kapaciteter«. Med andre ord: Det er mest af alt et politisk valg, om man vil betragte SSC-8 missilet som en ny og alvorlig trussel.

Derfor er SIPRI-analysens anbefaling blandt andet, at militære og tekniske eksperter fra USA/NATO og Rusland først sætter sig sammen og forhandler om løsning af problemerne. Nøgleordene er tillidsskabende foranstaltninger og gensidig åbenhed, samt aktiv og udtrykkelig europæisk støtte til våbenkontrol og diplomati, og ikke til en straffende og militariseret tilgang.

Den nye socialdemokratiske regering kunne passende gøre Trump opmærksom på ovenstående, når han om kort tid besøger Danmark. Det ville også være i pagt med solide danske – både socialdemokratiske og borgerlige – traditioner fra Den Kolde Krigs tid for både at være en loyal NATO-partner og at insistere på selvstændig afspændingspolitik.