Er #MeToo en terrorbevægelse? Hvad er argumentet, Marianne Stidsen?

Terror handler om at skabe rædsel og angst med brutal, fysisk vold rettet mod uskyldige. Dens mål er gennem drab og lemlæstelser at gennemtvinge ændringer ad ikke-parlamentarisk vej. Derfor er det oprørende at sammenligne #MeToo med terror.

»#MeToo-bevægelsen har først og fremmest handlet om at sætte fokus på den seksualiserede vold og uønskede seksualiserede opmærksomhed, primært i arbejdssammenhænge, som millioner af kvinder og også et antal mænd verden over bliver udsat for,« skriver Henrik Marstal og Vibe Fangel-Hansen. Jung Yeon-je / Ritzau Scanpix

Berlingskes artikel mandag om toåret for #MeToo gav på ny spalteplads til et af litteraturforskeren Marianne Stidsens efterhånden mange hadske udfald mod bevægelsen.

Hendes grundsynspunkt var denne gang varieret sådan her: »MeToo er en terrorbevægelse, og tiden er inde til at begynde at retsforfølge MeToo-aktivister efter terrorparagraffen.«