En voldtægtslovgivning baseret på samtykke er ikke omvendt bevisbyrde

I en voldtægtslov baseret på samtykke er det ikke voldtægtsofferets ansvar at afværge en voldtægt, men begge parters ansvar at sikre, at sex sker frivilligt.

Med den nuværende voldtægtslov skal der i praksis være synlige tegn på vold, før der bliver dømt for voldtægt, viser en analyse, som Amnesty International Danmark har foretaget. Både justits- og ligestillingsministeren er nu klar til et opgør med den danske lovgivning. Modelfoto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix Jeppe Bøje Nielsen

Voldtægtsofres retssikkerhed er mangelfuld, og det er på tide at gøre noget ved det. Så langt rækker den politiske enighed. Men når det kommer til at skrive samtykke ind i voldtægtsloven, er der derimod stor uenighed og mangel på viden om, hvad det egentlig vil betyde.

I Venstres debatindlæg 24. oktober skriver Britt Bager, Preben Bang Henriksen og Karen Ellemann: »… er løsningen, at den anklagede skal bevise, at den anden person samtykkede? Det mener vi ikke..«. Men Venstre misforstår her, hvad en samtykkelovgivning er. En voldtægtslovgivning baseret på samtykke er ikke omvendt bevisbyrde. Det ved jeg (Kirsty Brimelow) med mere end 20 års erfaring som anklager og forsvarer i Storbritannien, hvor vi i 62 år har haft en voldtægtslov baseret på manglende samtykke – ligesom ti andre lande i Europa.