Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En vindernation skal investere i velfærd

Vores land og hovedstad vokser. Lad os omfavne det ved at give penge til velfærd til en voksende befolkning.

Barn på discount: 3200 kroner pr. måned til bm f Reportageseri
»I København ser vi ind i massive udgifter til vores kernevelfærd for børn og ældre. Ikke til at løfte service, men for at fastholde det niveau, vi har i dag,« skriver Frank Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I de næste ti år bliver vi flere danskere. Ifølge Danmarks Statistik vil vi være næsten 300.000 flere i 2030. København vokser med. Frem mod 2030 vil der være omkring 96.000 flere københavnere, næsten hver tredje af de nye danskere vil altså bo her i kommunen. Hver og én skal være velkommen, for det er luksus, at vores by vokser, og så mange gerne vil bo her.

Der er dog en lille slange i paradis. De mange nye københavnere skal tilbydes ordentlig velfærd. Set med kommunale briller er det børn og de ældste ældre, som koster. Sådan er det – små børn kræver pædagogisk power, ældre mennesker kræver omsorg og pleje. Sådan er samfundskontrakten. I København betyder befolkningsboomet, at vi i 2030 vil være knap 8.000 flere borgere over 80 år. At vi vil have 11.000 flere småbørn og godt 7.000 ekstra skolebørn.

»Frem mod 2030 skal vi samlet bruge 2,7 mia. kr. mere på velfærd, end vi gør i dag. Bare til det basale.«


Hidtil har vi i København kunnet klare befolkningsvæksten ved at tilrettelægge arbejdet smartere. Ved at trimme arbejdsgange og skære det overflødige væk. Derfor har vi i København brugt det samme på velfærd år efter år, selvom vi er blevet mange flere. Men der er grænser for, hvor langt vi kan gå ad den vej, uden at det betyder mærkbare forringelser.

I København ser vi ind i massive udgifter til vores kernevelfærd for børn og ældre. Ikke til at løfte service, men for at fastholde det niveau, vi har i dag. Frem mod 2030 skal vi samlet bruge 2,7 mia. kr. mere på velfærd, end vi gør i dag. Bare til det basale. Beløbet er uden, at vi tager højde for, at de mange nye københavnere også skal have fx kultur- og fritidstilbud.

Nu er der jo ikke noget nyt i, at en borgmester beder om flere penge. Men det er på tide at gøre op med, at regeringen både hvert år skærer 0,5 mia. kr. af kommunernes serviceudgifter og samtidig styrer kommunernes forbrug med hård hånd under det såkaldte serviceloft, der ikke tager højde for, at befolkningen, især den udgiftstunge del, vokser. Det er jo ikke frivilligt for kommunen, om vi vil passe børnene og pleje de ældre.

Frank Jensen Fold sammen
Læs mere

De mange nye københavnere kræver også investeringer. Når der kommer omkring 7.000 flere skolebørn, er vi nødt til at bygge nye skoler. Det gør vi i disse år, og det vil vi skulle gøre de kommende år. Vi skal bygge vuggestuer og børnehaver. Og vi skal bygge ældreboliger. Også her er kommunernes investeringer underlagt et rigidt loft. Det betyder, at institutioner til børn og gamle skal slås med hullerne i vejen i de kommuner, der oplever vækst. Vigtige projekter udskydes, nødvendigt vedligehold udskydes ud over fornuftens grænse.

Jeg er ikke en politiker, der råber op om den sociale massegrav. Men jeg er en overborgmester, som mener, at ordentlig velfærd er en grundstamme i et velfungerende samfund, som er med til at gøre os til en vindernation. Det er en hjertesag for mig. Vores land og hovedstad vokser. Lad os omfavne det ved at give penge til velfærd til en voksende befolkning. Så kommunerne kan bidrage til udviklingen – fremfor løbende at afvikle velfærd.