Vi kan godt blive enige om, at affaldssortering kan føles bøvlet i hverdagen. Men løsningen er desværre ikke at blande alting sammen i én spand og håbe på det bedste. Det vil være et kæmpe tilbageskridt for genanvendelsen.

I et debatindlæg i Berlingske slår foreningen 1spand.nu til lyd for, at borgerne helt skal droppe at sortere deres affald. Robotter, kameraer og sensorer skal i stedet gøre arbejdet centralt. Argumentet er, at det er billigere, lettere og – ifølge dem – bedre for klimaet. Det lyder smart og bekvemt. Men det er desværre både teknisk og fagligt forkert ifølge Miljøstyrelsen.