Dan Rosenberg Asmussens kommentar er et svar til kronik af Jotam Confino. Kronikken kan læses her.
Over de sidste par uger har vi fulgt Sanne Cigales Benmouyals personlige rejse om, hvordan det er at være jøde i Danmark i 2018. Programmet er både sørgmodigt og tankevækkende. Men det er nok værd at understrege, at det er en personlig beretning. Ikke mindst derfor diskuteres programmet livligt blandt danske jøder. Flere finder, at programmet tegner et billede som er dybt forstemmende, og som man ikke kan genkende. Andre finder, at programmet på en række punkter desværre rammer plet.
Del:
