En ny Venstre-ledelse må ikke begå den samme fejl som de Konservative i 1980erne – vi skal ikke være et holdningsløst folkeparti

For at en ny ledelse i Venstre kan samle partiet er det væsentligt, at det ikke er det ene eller det andet udgangspunkt, som entydigt bliver svaret. Men at alle – eller i hvert fald de fleste – holdninger bliver repræsenteret.

»Det er muligt at argumentere for et Danmark i balance uden, at man behøver at tale hovedstaden op på bekostning af landdistrikterne – eller omvendt,« skriver Carl Holst bl.a. om den politiske linje under en ny V-ledelse. Mads Claus Rasmussen

Engang talte man om Højskole-Venstre og Handelshøjskole-Venstre som to ideologiske fløje i Venstre. Men man har aldrig kunnet opdele Venstre sådan. Derfor er det også en opdeling, som bruges af folk uden for Venstre.

Venstre er nemlig en folkelig bevægelse, som man ikke kan sammenfatte i to fløje. Og man kan slet ikke rubricere Venstrefolk til at være enten det ene eller det andet.