Én mand blev gjort til syndebuk for det største bankkrak i nyere tid – det er en fejl, som kan føre til nye, fremtidige kollapser

Med fortællingen om skurkagtige bankdirektører risikerer vi at gentage fortidens finansielle nedbrud. Fra Emil Glückstadt over Niels Valentin Hansen til en ny syndebuk, mener Anders Ravn Sørensen, lektor, ph.d. CBS ved Center for Virksomhedshistorie

»Syndebukke er belejlige, er Per H. Hansens pointe. De giver mening, og de reducerer komplekse bankkrak til spørgsmål om helte og skurke. Men syndebukke forsimpler også vores forståelser, og de skygger for andre forklaringer som systemiske fejl eller usunde kulturer,« skriver Anders Ravn Sørensen. Jens Nørgaard Larsen

Da jeg som ung historiestuderende i 2010 skulle skrive speciale, faldt valget på kollapset Roskilde Bank. I finanskrisens malstrøm af kriseramte pengeinstitutter, var Roskilde Bank i en liga for sig. I slutningen af august 2008 måtte domkirkebyens bank give fortabt. Det var danmarkshistoriens største bankkrak siden Anden Verdenskrig.

Dengang tog jeg tit toget til Roskilde og talte med tidligere kunder og aktionærer. Det var overraskende nemt at få folk i tale, for de var edderspændtrasende, ulykkelige – ruinerede. Nogle var nu stavnsbundne til nye lån med højere renter, der tærede på privatliv og økonomi.