Somme tider betyder et navn alt. I dette tilfælde har navnet Sergej Magnitskij globalt set været synonymt med kampen mod overgreb på menneskerettighederne i det 21. århundrede.
Hans skæbne har vakt genklang blandt ofre for krænkelser af menneskerettighederne overalt i verden. Lovforslag i hans navn er blevet vedtaget, og de udmåler alvorlige konsekvenser for dem, der måtte forgribe sig på menneskerettighederne.
Sergej Magnitskij var en russisk advokat, som i en alder af 37 år ofrede sit liv, fordi han anfægtede Putin-regimets korruption. Den russiske regering søgte at dække over drabet på ham og frikende de involverede, og det blev alt sammen et symbol på straffrihed og kleptokrati. Det er derfor, Magnitskijs modige offer overskred landegrænser og talte til mennesker i hele verden.
Magnitskij-love, der indfører rejsesanktioner og indefryser aktiver tilhørende folk, som har begået overgreb på menneskerettighederne, er blevet selve sindbilledet på kampen mod straffrihed og kleptokrati overalt i verden. I det 21. århundrede bliver mange overgreb på menneskerettighederne begået af økonomiske grunde. En af de mest effektive måder at indføre konsekvenser er derfor at gå efter disse menneskers penge i udlandet og deres muligheder for at rejse frit. Der må ikke herske straffrihed for generalerne i Myanmar, der jagter rohingyaerne; for våbenhandlere, der bryder embargoen mod Sydsudan; for voldtægtsforbryderne i Den Centralafrikanske Republik eller for den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggis drabsmænd.
Vi må etablere en Magnitskij-lov, som dækker hele Den Europæiske Union.
Det er derfor, forestillingen om en Magnitskij-lov måske nok startede med en russisk grusomhed, men nu er blevet global i sin rækkevidde. Krænkere af menneskerettighederne i Saudi-Arabien, Nicaragua, Sydsudan, Myanmar og mange andre lande er allerede blevet ramt af Magnitskij-sanktioner i seks lande: USA, Canada, Storbritannien, Estland, Letland og Litauen.
Magnitskij-lov i hele EU
Nu er tiden imidlertid inde til, at vi tager det næste skridt. Vi må etablere en Magnitskij-lov, som dækker hele Den Europæiske Union. Hen over sommeren udarbejdede den hollandske regering et konkret forslag, som nu er sendt til høring i alle de øvrige EU-lande. Udkastet rummer netop det, der er behov for: Muligheden af at indføre globale sanktioner - omend med en enkelt iøjnefaldende mangel. Den hollandske regering har endnu ikke kaldt det en Magnitskij-lov. Argumentet er, at Magnitskijs navn meget vel kan gøre det sværere at få vedtaget lovforslaget i EU, fordi nogle medlemslande er positivt stemt over for Rusland.
Vi mener imidlertid, at medlemslandene er stærkere end som så, og at de derfor ikke vil nedlægge veto mod en lov om menneskerettigheder alene på grund af navnet, men at de tværtimod vil vedtage den på grund af deres støtte til menneskerettighederne overalt i verden. Men uanset hvad forhandlingerne ender med, vil vi altid kalde det Magnitskij-loven.
Mandag 10. december mødes de europæiske udenrigsministre for at diskutere det hollandske forslag. Det er derfor, parlamentsmedlemmer og politikere fra 12 EU-lande opfordrer vores regeringer til at styrke EUs position som et fyrtårn for menneskerettighederne og international lov. Vi opfordrer vores regeringer til at stemme for en europæisk Magnitskij-lov, som er global i sit sigte. Vi opfordrer dem til at ære Magnitskij ved navn og bekæmpe straffrihed på verdensplan.
Vi kan ikke forestille os en bedre måde at festligholde FNs Menneskerettighedsdag og 70-års jubilæet for underskrivelsen af Menneskerettighedserklæringen.
Michael Aastrup-Jensen, MF (Danmark), Stephen Kinnock, MP (Storbritannien), Sjoerd Sjoerdsma, MP (Holland), Boriana Åberg, MP (Sverige), Ian Austin, MP (Storbritannien), Petras Auštrevičius, MEP (Litauen), Fernando Maura Barandiarán, MP (Spanien), Jānis Bordāns, MP (Letland) Tom Brake, MP (Storbritannien), Chris Bryant, MP (Storbritannien), Mireille Clapot, MP (Frankrig), Cristian Dan Preda, MEP (Rumænien), Mark Demesmaeker, MEP (Belgien), Anna Fotyga, MEP (Polen), Cristian Ghinea, MP (Rumænien), Ana Gomes, MEP (Portugal), Helen Goodman, MP (Storbritannien), Rebecca Harms, MEP (Tyskland), Margaret Hodge, MP (Storbritannien), Gunnar Hökmark, MEP (Sverige), Eva Joly, MEP (Frankrig), Sandra Kalniete, MEP (Letland), Tunne Kelam, MEP (Estland), Dr. Stephanie Krisper, MP (Østrig), Eerik-Niiles Kross, MP (Estland), Catherine Murphy, MP (Irland), Delphine O, MP (Frankrig), Pieter Omtzigt, MP (Holland), Adrian Prisnel, MP (Rumænien), senator Roberto Rampi (Italien), dr. Norbert Röttgen (Tyskland), Bob Seely, MP (Storbritannien), Manuel Sarrazin, MP (Tyskland), Petri Sarvamma, MEP (Finland), Marietje Schaake, MEP (Holland), Charles Tannock, MEP (Storbritannien), Indrek Tarand, MEP (Estland), Bram van Ojik, MP (Holland), Guy Verhofstadt, MEP (Belgien) og Emanuelis Zingeris, MP (Litauen).