Elefantgrafen, der gjorde den hvide middelklasse til tabere, holder ikke
Branko Milanovic blev for nylig interviewet her i Berlingske, og over hele verden har hans elefantgraf siden 2016 gået sin sejrsgang. Der er blot ét problem.

Branko Milanovic blev for nylig interviewet her i Berlingske, og over hele verden har hans elefantgraf siden 2016 gået sin sejrsgang. Der er blot ét problem.

Da økonomerne Branko Milanovic og Christoph Lakner i 2013 offentliggjorde deres studie af indkomstudviklingen fra 1988 til 2008, fangede det straks den offentlige opinion.
Ikke mindst blandt globaliseringsskeptiske på både venstre- og højrefløj. For viste den såkaldte elefantfgraf ikke, at de fattigste i verden (de ti pct. laveste indkomster – elefantens hale) sakker bagud sammen med middelklassen i Vesten (de næsthøjeste 10-15 pct.), mens de ti, fem og ikke mindst den ene procent højeste indkomster løber fra alle andre? Deraf den højt hævede snabel i den oprindelige figur.