Det er ikke hver dag, man får æren af at se sine motiver sammenlignet med den romersk-katolske kirke under Reformationen. Ikke desto mindre bør den tvivlsomme ære ifølge Jacob Mchangama tilfalde 25 danske mediechefer.

Mchangama udfordrer i Berlingske det ønske, vi medier har udtrykt om, at techgiganterne dels skal undlade at censurere dansk medieindhold og samtidig skal stå på mål for indhold, der florerer på deres platforme. Hans anke lyder, at det er skadeligt for borgeren og den fri debat, når medierne på den ene side beder om mindre censur for sig selv og mere for Facebook, Google m.fl.