Du tager fejl, Mads Strange. Et friere boligmarked vil næppe skabe flere ejerlejligheder

Uden almene boliger vil vi se en yderligere udradering af velfærdssamfundet, hvor dem, der allerede har mindst, presses endnu længere ud i periferien af samfundet.

Et endnu friere boligmarked vil ikke føre til flere ejerlejligheder. Tværtimod vil det skubbe udviklingen i retning af flere dyre private udlejningsboliger, da det er her, udviklerne ser den højeste fortjeneste, skriver Magnus Georg Jensen.  Mathias Svold

Mads Strange har for nylig argumenteret for et mere frit boligmarked, som han mener vil løse de udfordringer, det københavnske boligmarked står over for. 

Ifølge Strange fylder almene boliger for meget i nybyggeriet og er derfor en af de største grunde til de høje lejlighedspriser i København, simpelthen fordi udbuddet af ejerlejligheder ikke kan følge med efterspørgslen.