Hvis man følger den borgerlige debat i disse år, får man nemt et indtryk af, at borgerlighed, blandt nogle, mest af alt består i at være sur og skælde ud på den moderne verden. Jeg taler om den såkaldte »borgerlighed«, der er anti-Greta, anti-globalisme, anti-islam, anti-konventioner, anti-minoritetsrettigheder, antif-eminisme og anti-#metoo.

Den borgerlighed, der mest af alt handler om at være imod alt det, som andre kæmper for. Hvor de dagsordener, der løftes af andre end borgerlige, partout er dårlige og skal bekæmpes. Det virker som om, at for nogle borgerlige defineres deres borgerlighed op imod andre, frem for at den defineres positivt af dem selv.