Der må være meget varmt i redaktionslokalerne på Berlingske. Hvis der ikke bliver luftet ud over længere tid, kan det godt påvirke evnen til at holde hovedet koldt og måske endda glemme, at en del af opgaven på avisen vel stadig er at holde skæg for sig og snot for sig, så man ikke efterlader læserne i et vildledende mørke?

Berlingske lader en skribent skrive sig helt ud i et konspiratorisk hjørne 23. juni, hvor alle mulige løsrevne påstande og begivenheder bliver blandet sammen til en jorden er flad-konklusion, når det gælder DRs uafhængighed og kritiske journalistik.