Jeg er kronisk syg med diabetes type 1. I et år har jeg – sammen med mange andre kronikere – leveret ammunition til en gennemgribende nedlukning af samfundet: Vi skulle beskytte de svage. Nu er jeg røget allerbagest i vaccinekøen baseret alene på det faktum, at jeg er 30 år gammel. Jeg bliver således vaccineret to-tre måneder senere end først planlagt.
Med ét er jeg således ikke en af »de svage« længere. Indtil nu har det vindende argument for vaccineplanen ellers været at beskytte dem med et påvirket immunforsvar. Men jeg frarøves nu et tidligere stik af, hvad jeg oplever, som administrative hensyn. Det gør mig bange. Lad mig forklare hvorfor: