Det indtryk kunne man få her i Berlingske 10/10, hvor direktørerne for PWC og Deloitte argumenterer for, at reguleringen af advokater bør laves om. Argumentet lyder, at kun ti pct. af advokatbranchens omsætning kommer fra arbejdet i retssalene, hvorfor en liberalisering er naturlig, så ansatte i revisionshuse må kalde sig advokater, hvis de har advokatbestalling.

I Danmark har advokater altid både rådgivet deres klienter og haft mulighed for at gå i retten for dem. Med titlen advokat følger uafhængighed. Bliver man rådgivet af en advokat, er man garanteret, at advokaten altid kun er klientens mand i modsætning til en revisor, der kan have mange kasketter på. Advokater er netop reguleret meget stramt i alt, hvad de foretager sig for at sikre klienternes retssikkerhed.

Det skal altid være klart, hvad man får, hvis man går til en advokat: Man får uafhængig rådgivning på et grundlag af nogle etiske regler, herunder interessekonfliktregler, der er langt strammere end i alle andre brancher.

Det er ikke tilfældigt, at både PWC og Deloitte er mange gange større end de største advokathuse. Det er fordi, at vi som samfund har tilladt dem både at blæse og have mel i munden. Det må advokater ikke, vi går ind for lige konkurrencevilkår. Det må betyde, at skal advokater være ansat i et af de store revisions- og konsulenthuse og kunne rådgive deres kunder under anvendelse af advokattitlen, skal der gælde de samme interessekonfliktregler for de huse, som gælder for alle advokatvirksomheder: Er én medarbejder i virksomheden i besiddelse af konkret viden, smitter denne viden af på alle ansatte i alle dele af virksomheden. Så længe det gælder for advokater i advokatvirksomheder, må det også gælde for advokater i alle andre virksomheder, der rådgiver kunder under anvendelse af advokattitlen.

Det naturlige modspørgsmål til revisorerne er: Hvorfor skal kunderne ikke være sikret uafhængig advokatrådgivning, blot fordi deres juridiske anliggende ikke nødvendigvis foregår i en retssal? Vi hører fra de store revisionshuse, at de vil satse på rådgivning og ikke revision.

I en verden, hvor man kan følge pengestrømme via blockchain-teknologi, og hvor der sikkert snart kommer en algoritme, der kan revidere hurtigere og mere præcist end et menneske, forstår jeg godt, at revisorerne er presset og leder efter ny indtjening. Problemet er bare, at det er direkte usundt for samfundet, når revisorer har flere kasketter på.

»Hvis revisorer samtidig skal rådgive virksomheden mod samfundet – f.eks. i skattespørgsmål – opstår der en uhensigtsmæssig kasketforvirring, der er giftig for samfundet.«

---

En revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant og skal tjekke, om tallene passer, så samfundet kan stole på virksomheden. Hvis revisorer samtidig skal rådgive virksomheden mod samfundet – f.eks. i skattespørgsmål – opstår der en uhensigtsmæssig kasketforvirring, der er giftig for samfundet. For de store penge ligger ikke i revisionen. Måske revisorer i stedet skulle se indad og lade sig opsplitte i selvstændige revisionshuse og selvstændige rådgivningshuse, så vi kan gennemskue, om de er »samfundets tillidsrepræsentanter« eller »klientens mænd«.

De vil gerne være det hele på én gang, men det fører sjældent noget godt med sig, som Enron-skandalen viste i USA, og som den ganske aktuelle Carrillion-sag har vist i England.

Det er i øvrigt en uskik, som jeg tror de fleste kan forstå, at den samme revisions- og rådgivningsvirksomhed først vender og gennemgår alle bilag hos en kunde som revisor, og derefter kan tilbyde dem rådgivningsydelser, som lige er lidt billigere, end virksomheden køber i dag. For de har jo set alle fakturaerne.

»hvis kunderne mener, at revisorer er bedre til advokatarbejde end advokater, kan kunderne jo stemme med fødderne.«

---

Markedet for juridisk rådgivning er i dag fuldstændig frit, og revisorer kan rådgive alt det, de vil om jura. De kan sågar ansætte advokater alt det, de vil – og det gør de allerede i dag. Advokater ansat i revisions- og rådgivningshusene må bare ikke rådgive kunder under anvendelse af advokattitlen, for den er som bekendt reserveret til den uafhængige rådgivning.

Revisorerne kan bare komme i sving på det frie marked, og hvis kunderne mener, at revisorer er bedre til advokatarbejde end advokater, kan kunderne jo stemme med fødderne. Med titlen advokat ved kunderne altid, at de får en uafhængig rådgivning uden falske lodder i vægtskålen. Sådan bør det naturligvis være i et ordentligt retssamfund. Det skal ikke kompromitteres, fordi revisorer leder efter nye indtjeningsmuligheder.