Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det homofobiske sprog skal sparkes helt ud af stadion

Brugen af nedsættende ord om homoseksuelle er en del af sportens jargon, og det skal der laves om på.

»Som den største fritidsaktivitet for danske drenge (og piger), har den homofobiske jargon store konsekvenser for dem, der ikke er heteroseksuelle.« Viktor Fischer blev i superligakampen mod OB udsat for homofobiske tilråb. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

FCK-spilleren Viktor Fischer er på helt rette spor, når han sidestiller homofobiske tilråb med racistiske tilråb efter en superligakamp i weekenden.

Der er siden opstået uenighed om, hvorvidt det var de mange eller de få, der råbte homofobiske besværgelser ned mod grønsværen for at nedgøre Fischer. Det er vigtigt at understrege, at det i sidste ende er det store tavse flertal, der afgør, om de vil være tilskuere til homofobi i fodbolden. Kort sagt: Kan vi leve med homofobiske tilråb på grønsværen?

Bjarke Oxlund Fold sammen
Læs mere

Meget tyder desværre på, at brugen af nedsættende ord om homoseksuelle er en del af sportens jargon. Fodbold er overordnet set en maskulin sport, hvor klassiske dyder omtales i kønnede former som herretacklinger og mandfolkefight. Omvendt omtales dårlige præstationer i et sprog, der går på femininitet eller homoseksualitet. Tænk bare på et tøseskud, en pigetackling eller det mere generaliserende skældsord bøsserøv, der bruges som alternativ til idiot og svin. Ved VM sidste år blev Mexicos fodboldforbund tildelt en bøde, fordi mexicanske fans råbte smædesange ned mod den tyske målmand Manuel Neuer. De råbte i kor »puto«, der kan opfattes som slang for en mandlig sexarbejder.

Men hvordan står det egentlig til i en almindelig dansk fodboldklub? Det spørgsmål bad Institut for Menneskerettigheder sidste år en gruppe af antropologistuderende om at undersøge i en helt almindelig fodboldklub i hovedstadsområdet. De U17-spillere, som blev interviewet, forklarede, at de var meget opmærksomme på ikke at ytre sig racistisk.

»Meget tyder desværre på, at brugen af nedsættende ord om homoseksuelle er en del af sportens jargon.«


Til gengæld regnede de udtrykkene »homo« og »bøsserøv« for hverdagssprog, som de efter eget udsagn anvendte »uden at der ligger noget i det«. De antager også, at der i kraft af fodboldens maskuline natur ikke er en homoseksuel til stede, som modtager budskabet.

Da DBU sidste år foretog en rundspørge blandt 871 personer af spillere, trænere, forældre og dommere i forbindelse med breddekampe på børne- og ungeområdet, svarede 15 pct., at de oplever homofobiske tilråb. Nogle, der bruger deres weekender på boldbanen, vil også kende smædesangen: »Dommeren han er homoseksuel//Han ved det ikke selv//Hans kone hedder Keld«. Det er derfor rimeligt at antage, at homofobiske tilråb er almindeligt forekommende på og omkring de danske fodboldbaner.

Som den største fritidsaktivitet for danske drenge (og piger), har den homofobiske jargon store konsekvenser for dem, der ikke er heteroseksuelle. Eksempelvis trådte Peter Mejlvang sidste år frem med sin historie om, at jargonen i hans lokale fodboldklub på Bornholm fik ham til at stoppe til fodbold, selv om han elskede spillet.

Derfor er vi nødt til at slå fast: Det er ikke den homoseksuelle spiller, der skal sparkes ud af banen. Det er den homoseksuelle jargon.