Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det hjælper tilsyneladende at være flittig forfatter, hvis man vil på Mette Frederiksens ministerhold

Socialdemokratiet er noget overraskende blevet et sted, hvor politikerne tænker tanker og skriver bøger og nu har Mette Frederiksen valgt at belønne en række af folketingsgruppens mest flittige forfattere med ministerposter.

Niels Jespersen
Niels Jespersen Fold sammen
Læs mere

Hvis Socialdemokratiet havde haft et partibibliotek, så var det blevet udvidet med mindst en ekstra fløj i den forrige valgperiode. Mens det borgerlige Danmark nedsmeltede, har de socialdemokratiske folketingsmedlemmer brugt tiden på at skrive bøger om alt fra integration over økonomi til kulturpolitik.

Bogproduktionen står i kontrast til de foregående årtier, hvor idepolitiske indspark var sjældne og heller ikke særligt velkomne i det gamle parti. Man skal tilbage til 90erne for at finde en tilsvarende strøm af centrum-venstre-debatbøger. Mente man som sosse i 00erne noget andet, end at den til enhver tid siddende ledelse var genial og gjorde det godt, udløste det prompte politiske dummebøder. Noget tyder imidlertid på, at der er nye tider på vej, for da Mette Frederiksen skulle sammensætte sit ministerhold, valgte hun at præmiere nogle af folketingsgruppens mest flittige forfattere.

Det gælder først og fremmest Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye, der hver især har taget et opgør med uddannelsessnobberiet og afindustrialiseringen. Tesfaye har derudover skrevet bogen »Velkommen, Mustafa« der har sat retningen for den socialdemokratiske nyorientering på udlændingeområdet.

Niels Jespersen Fold sammen
Læs mere

Efterfølgende er så Peter Hummelgaard og Pernille Rosenkrantz-Theil/Ane Halsboe-Jørgensen kommet til med bøger om finanskrisen og socialpolitik. Tunge områder som socialdemokraterne tidligere er gået efter at forandre, frem for blot at forvalte. Dan Jørgensen har skrevet om partiets historie og Sass-Larsen, der mangler på ministerholdet, skabte en del opmærksomhed med »Exodus«, hvor han gjorde op med en forfejlet narkopolitik og tidligere socialdemokraters frasalg af offentlig ejendom.

Det store mysterium

Den mest sælgende socialdemokratiske bog må dog stadig være »Den hemmelige socialdemokrat« fra 2014. Her skrev et anonymt folketingsmedlem en forrygende morsom udstilling af den dysfunktionelle Thorning-regering. Et gæt er, at forfatteren i dag er med på ministerholdet. Så han får næppe tid til at skrive flere bøger.

Men hvad betyder udpegelsen af de mange forfatter-ministre? Først og fremmest at forventningspresset stiger. Der er ingen, der regner med, at de mange forvalter-typer som S fortsat er så rig på, vil ændre alverden. Anderledes står det til med Dybvad, der nu skal til at udfolde sine boligpolitiske visioner i praksis. Mattias Tesfaye skal bevare sin godmodige snusfornuft i et ministerium, hvor alle vogter på principperne, mens beslutninger har enorme konsekvenser for rigtige mennesker. Hummelgaard skal ned af ølkassen og vise, at hans brandtaler for de lavtlønnede og nedslidte også virker på embedsværket. Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen skal demonstrere, at opgøret med Finansministeriets regnemetoder var mere end blot en fiks ide.

Det er godt nyt for alle os, der har store forventninger til den kommende regering og som håber, at Mette Frederiksen kan sætte en ny retning for Danmark.