Det er udtryk for den højeste, kulturradikale latterlighed at inkludere en ramadansang i Højskolesangbogen

Højskolerne er blevet steder, hvor pæne mennesker mener pæne ting om væsentlige og uvæsentlige spørgsmål.

»Den letteste måde at forklare, hvorfor jeg finder den aktuelle beslutning latterlig, er nok at gå tilbage til 1989 og se på, hvorfor det dengang var latterligt at inkludere Gnags’ hymne,« skriver Henrik Dahl, MF, (LA), om den såkaldte ramadansang. Linda Kastrup

Må den redaktionskomité, der udvælger sange til Højskolesangbogen, selv bestemme, hvilke der kommer med? Selvfølgelig. Bor der muslimer i Danmark? Indiskutabelt. Og må man som politiker godt more sig eller undre sig uden, at det dermed er sagt, at man finder lovgivning påkrævet? Det skulle jeg så absolut mene. Det er ikke et ønske om censur, at en politiker finder en bog kedelig. Blot en fredsommelig vurdering.

Så jeg synes kort sagt, at det er udtryk for den højeste, kulturradikale latterlighed at inkludere en ramadansang i Højskolesangbogens 19. udgave på samme måde, som jeg fandt det latterligt at inkludere den fællessangs-usyngelige »Lige meget hvem du er« i den 17. udgave fra 1989.