Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Det er til fare for samfundet at lade følelser stå over fakta

Den rationelle faktabaserede samtale er på retræte. I stedet koger det over med følelser, der af mange bliver betragtet som lige så værdifulde indlæg i både debatten og det bredere samfundsliv. Det er blevet en farlig tendens at sætte lighedstegn mellem, at nogen føler noget, og at det så er sådan, det forholder sig ude i virkeligheden.

Det er farligt, når følelser får lov til at overdøve fakta i debatten, og når krænkelseskulturen får lov til at styre, som nogle forskere på Københavns Universitet har påpeget. Arkivfoto: NIels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

Der er sket en forskydning, hvor fakta og holdninger har byttet plads, og hvor det rationelle grundlag for vigtige samtaler må vige pladsen for følelser.

Københavns Universitet råber to professorer og en lektor vagt i gevær, fordi krænkelseskulturen som termitter i en træbygning har ædt sig ind på universitetets fundament, der handler om, at man skal kunne ytre sig frit og stille de svære og kontroversielle spørgsmål. Københavns Universitet har nemlig indført en ny definition af krænkelse, hvor det er oplevelsen og ikke handlingen og hensigten, der er i højsædet. Og hvilken stærkere kraft findes der end den menneskelige fantasi?

Anne Kirstine Cramon Fold sammen
Læs mere

Forskerne er bekymret for, at frygten for at blive sanktioneret for at krænke andre kan stoppe vigtig forskning, hvis nu det emne, der forskes i, ligger under for at skulle indordne sig under giftig politisk korrekthed - f.eks. kønsforskning, hvor biologiske forskelle mellem mænd og kvinder såvel som selve eksistensen af de to kønskategorier er blevet skydeskiver for en særdeles højtråbende gruppe aktivister med vilde identitetsprojekter.

Kampagne mod fakta

I sidste uge var der demonstrationer i hele landet for at integrere samtykke i voldtægtsstraffeloven. Til demonstrationen var det planlagt, at en deltager skulle fremføre digtet »Cunt Tree«, som i sin essens handler om, at vi alle er født af kvinder, der er født af kvinder, der er født af kvinder.

Denne faktuelt funderede oplysning faldt transaktivisten Laura Tams så meget for brystet (i ental, så ingen bliver fornærmede), at hun iværksatte en kampagne mod denne optræden, fordi den var transekskluderende og angstfremkaldende for transkvinder. Det hed sig faktisk, at én havde fået to angstanfald af digtet. Digtet endte med ikke at blive fremført. Det var simpelthen for kontroversielt for et enkelt menneske, at vi alle fødes af kvinder.

Truer grundlæggende værdier

Alt det her er meget problematisk, for det truer nogle helt grundlæggende værdier i vores samfund, og de afledte konsekvenser heraf er katastrofale. Når man lader et samfund styre af krænkelser og mavefornemmelser, er det at udfordre retssikkerheden, for følelser kan ikke modbevises. Der er ingen rekurs. Det positive er dog, at det er blevet en ren guldalder for politikere, kvaksalvere og simple bedragere - for verden ligger for deres fødder, nu hvor fakta er blevet haram.

Vi er ved at vende tilbage ved en tid, hvor sagn og myter udgjorde den primære folkelige oplysning. I fordums tid var det kongen og magthaverne, der var afsenderne. Nu om dage er det de politisk korrekte, der udøver social kontrol ved at ligestille myter og fakta. Det burde være sådan, at sandheden er den svages beskytter, men nu insisterer de krænkede horder på det stik modsatte.

Nu søger man at destruere selve begrebet sandhed, fordi det ofte indebærer informationer, der støder de krænkedes verdensbillede. I middelalderen lystrede man kongen, fordi man skulle. På samme måde bliver det i det faktafri samfund - her er der ingen sandheder foruden dem, som den med den største kæp kan tvinge folk til at hylde.

Kendetegner debatter

Det her er noget, der gør sig gældende i langt de fleste arenaer i den offentlige debat. Det er kendetegnende for indvandrerdebatten, køns- og ligestillingsdebatten og i de grønne dagsordener. Vi lever i en tid, hvor rummelighed over for hinandens synspunkter er blevet et adelsmærke – altså, så længe de er enige med os selv, for er de ikke det, er vi parat til at fornægte fakta. Mangfoldighed er et erklæret mål - men der er desværre ikke mangfoldighed i tanker.

Vi skal huske os selv og hinanden på, at alternativet til sandhed er rå magt. Det er det, de der vrede hobe, der lukker debatarrangementer i USA og Danmark og de altid krænkede ofre, udøver. Vi skal huske at minde os selv om, at det, at alle er udstyret med en megafon, ikke er det samme som, at alle har noget værdifuldt at sige.

Der er ikke nogen, der er herre over denne tendens, og den kedelige nyhed er, at hvis den ikke  bekæmpes, kan den ikke styres. Den gør samfundet både værre, dummere og farligere for alle – selv for dem, der på kort sigt høster likes og hyldest ved at lukke arrangementer eller skrive løgnehistorier om bevæbnede muslimer på Rådhuspladsen.