En del vil nok hævde, at mange i Danmark er præget af en lalleliberal indstilling til tingene præget af grænseløshed, af grådighed og med historisk uvidenhed i tillæg. Det er det stik modsatte af at være traditionel. Traditionen er noget, som måske var godt engang, men som ikke er det længere, mener mange. Derfor er det op ad bakke at ville argumentere for, at kun med traditionen kan vi komme fremad.

Når jeg gør synspunktet gældende her, skal det ikke forstås således, at man blot skal gøre, som man hidtil har gjort, og at en 1:1 efterligning af traditionen er vejen frem. I så fald ville jeg argumentere for epigoneri. En velfungerende tradition skal konstant fornys. Mit argument er imidlertid, at fornyelsen altid bør tage udgangspunkt i traditionen, hvis den skal være god og holdbar. God fornyelse er evolution. Dårlig fornyelse er revolution.